Sponsorater til Knitwedos egen blog

Er du interesseret i at modtage et sponsorat?

Der kan til enhver tid indsendes forespørgsel på sponsorat af både garn og tilbehør. Forespørgslen skal sendes til: info@knitwedo.dk

En forespørgsel om sponsorat af garn skal indeholde:

  • Hvilken opskrift man ønsker at strikke, garnønske, farveønske og mængde. 

En forespørgsel om sponsorat af tilbehør skal indeholde:

  • Hvilket tilbehør man ønsker (specifikt ønske) og mængde.

Samt et link til dine sociale medier – disse skal bruges til at se din skrive- og fotostil. Blogindlægget må gerne skrives på DIN personlige måde, med dine vendinger og sådan at det ses, at det er lige netop DIG der har skrevet det.

 

Knitwedo forbeholder sig retten til at afslå forespørgsler uden videre begrundelse.

Det er IKKE et krav, at du selv poster via sociale medier, men selvfølgelig kærkomment. Hvis du poster, skal du huske at skrive, at garnet er sponsoreret.

 

Mod sponsorat aftales det, at der leveres følgende:

Ved sponsorat af garn

  • 1 færdigt blogindlæg, klar til at blive postet på Knitwedos egen blog.
    • Det er et krav, at indlægget er korrekturlæst og uden stavefejl
    • Indlægget skal minimum indeholde følgende punkter:
      • Hvilken opskrift der bliver strikket og hvor den er fra
      • Dine overvejelser i forbindelse med garnvalget
      • Hvilke(n) farve(r) du strikker med
      • Hvordan du oplever garnet
      • Hvordan garnet og opskriften passer sammen (dette punkt er kun aktuelt, hvis der strikkes med andet garn end originalgarnet)
    • Minimum to billeder af færdigt opstrik, hvoraf minimum et er i fuld figur, om det er på model eller flatlay er ikke så vigtigt – det er bare vigtigt, at man kan se hele modellen)

 

Ved sponsorat af tilbehør

  • 1 færdigt blogindlæg, klar til at blive postet.
    • Det er et krav, at indlægget er korrekturlæst og uden stavefejl
    • Indlægget skal minimum indeholde følgende punkter:
      • Hvilket tilbehør er brugt og hvor er det fra
      • Hvordan bruges tilbehøret
      • Hvordan har tilbehøret påvirket din process
      • Hvordan oplever du tilbehøret
      • Hvordan er tilbehøret kvalitetsmæssigt
      • Lever tilbehøret op til dine forventninger
    • Minimum 2 billeder af tilbehøret i proces og hvor det kan ses, hvordan det bruges.

 Ved sponsorat af tilbehør, skal blogindlæget være klar til, at blive postet senest 1 måned efter modtagelse af produktet. Ved sponsorat af garn, skal blogindlæget være klar til, at blive postet senest 2 måneder efter modtagelse af produktet.

Der kan ikke indsendes ny forespørgsel på sponsorat, hvis der er en uafsluttet sponsoreret opgave (dette gælder både garn og tilbehør). 

Ved indgåelse af aftale leverer Knitwedo de aftalte produkter, afholder udgiften til produkterne samt afholder udgiften for fragt. Knitwedo forpligter sig til at kreditere forfatter på blogindlæg, samt tagge via sociale medier.

Lyder dette som noget for dig, er du meget velkommen til at sende din forespørgsel ind på: info@knitwedo.dk

Jeg glæder mig til at høre fra dig! 

Kærligst, 
Birgitte