Balaclavaen er en af denne sæsons største it-accessoires. Den smarte kombination af hue og halsedisse holder både hals og hoved varmt samtidig med at være super chic.
Balaclava No. 2 strikkes oppefra og ned i et fint og klassisk snoningsmønster.
STØRRELSE
ONESIZE
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind 4,5 mm (40 og 60 el 80 cm)
STRIKKEFASTHED
I snoningsmønster på p 4,5 mm
18 m / 24 p = 10 x 10 cm
Bemærk! Snoningsmønsteret vil give sig i vask og brug.
Strikkefastheden inden vask vil ca. være 21 m / 25 p på p 4,5 mm.
Det er derfor vigtigt at du laver en strikkeprøve og vasker den, inden du påbegynder dit arbejde.
Balaclavaen skal ligeledes vaskes inden brug for at opnå den rigtige pasform.
MATERIALER
100 gr. Peruvian Highland Wool, Filcolana, 50 gr. / 100 m.
holdt sammen med…
25 gr. Soft Silk Mohair, Isager, 25 gr. / 212 m.
Der strikkes med to tråde.