PetiteKnit

September Sweater

40 kr

Der er kun 3 tilbage af denne vare.

September Sweater strikkes oppefra og ned i patentstrik. Først strikkes ryggen, idet der slås masker op til nakken og strikkes frem og tilbage på pinden med udtagninger i hver side. Herefter samles masker op til skuldrene, som strikkes hver for sig for derefter at samles foran til forstykket. Under ærmegabet mødes rygstykket og forstykket for at danne kroppen, som strikkes rundt på rundpind. Der samles derefter masker op til ærmer, som strikkes rundt med indtagninger på en kort rundpind. Til slut samles masker op i halsåbningen til at strikke halsens ribkant ud fra. Denne lægges dobbelt og strikkes ned. September Sweater er dermed monteringsfri.

Lav en strikkeprøve, inden du går i gang, for at finde den pindestørrelse der giver dig den rette strikkefasthed. Vær opmærksom på, at det er svært at måle på patentstrik, da det er elastisk – mål derfor alle afstande efter flere gange.

Størrelsesguide

September Sweater bør have et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 15 cm i forhold til dit brystmål. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL svarer til et brystmål målt på egen krop på 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm. Målene på den færdige sweater er angivet på forsiden af opskriften. Mål dig selv, inden du går i gang med at strikke, for at vurdere hvilken størrelse, der vil passe dig bedst. Hvis du fx måler 97 cm rundt om brystet (eller det bredeste sted på din krop), bør du strikke en str. L. En sweater i str. L har overvidden 113 cm og vil i nævnte eksempel give et bevægelsesrum (positive ease) på 16 cm.

Modellen på billedet bærer en str. XS og har et brystmål på 82 cm og er 164 cm høj.

Bemærk, at patentstrik vil udvide sig en anelse i bredden ved vask og i brug. Derfor kan du regne med, at din September Sweater vil vokse omtrent 5-8 cm i overvidden i forhold til de mål, der er angivet på forsiden af opskriften.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Overvidde: 98 (103) 107 (113) 120 (133) 140 (150) 160 cm

Længde: 56 (58) 60 (64) 70 (72) 75 (77) 77 cm (målt midt bag inkl. ombukket halskant)

Strikkefasthed: 12 masker x 38 pinde i patentstrik på pind 5 mm = 10 x 10 cm (bemærk, at 38 pinde i patentstrik tælles som 19 retmasker)

Vejledende pinde: Rundpind 5 mm (40, 60, 80 og/eller 100 cm), rundpind 4,5 mm (80 eller 100 cm), rundpind 3,5 mm (40 cm), strømpepinde 4,5 mm

Materialer:             

Forslag 1: 550 (600) 650 (700) 750 (850) 900 (950) 1000 g Peer Gynt fra Sandnes Garn (50 g = 91 m) (en tråd) (her vist i Lys Beigemelert 3021) strikkes sammen med 100-125 (125) 125 (150) 150 (175) 175 (200) 200 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) (en tråd) (her vist i Lys Beige 3021) eller Brushed Lace fra Mohair By Canard (25 g = 210 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m).

Forslag 2: 250-275 (275) 325 (325-350) 350 (375) 400 (425) 450 g Tynn Silk Mohair fra Sandnes Garn (25 g = 212 m) eller Brushed Lace fra Mohair By Canard (25 g = 210 m) eller Silk Mohair fra Isager Yarn (25 g = 212 m). Bemærk, at der strikkes med tre tråde samtidig, og at garnforbruget angiver det totale garnforbrug.

Sværhedsgrad: ★ ★ ★ ★ ★ (5 ud af 5).

You may also like

Du har sidst set