Sweater No. 4 er en feminin bluse med pufærmer og perlestrikket krave. Blusen strikkes oppefra og ned. Bærestykket dannes ved først at strikke for- og bagstykker, derefter samles disse og resten af blusen strikkes rundt på rundpind.
Kraven strikkes og monteres med i-cord kant i halsudskæringen.
Til sidst samles masker op langs ærmegabene og ærmernes kuppel formes ved hjælp af vendepinde. Da blusen strikkes oppefra og ned, har du mulighed for at prøve den undervejs, og vælge præcis den længde der passer dig.
STØRRELSER
XS (S) M (L)
MÅL
Længde, målt fra skulder: 55 (57) 60 (63) cm
Bryst/mave-vidde, omkreds: 93 (99) 103 (106) cm
VEJLEDENDE PINDE
Rundpind 4 mm og 3,5 mm (valgfri 60-80 cm)
STRIKKEFASTHED
I glatstrik på p 4.
20 m / 31 p pr. 10 x 10 cm
MATERIALER
250 (300) 350 (350) gr. Sunday, Sandnes 235 m. / 50 gr.
sammen med
125 (150) 175 (175) gr. Tilia, Filcolana 210 m. / 25 gr.